UX: Design til urhjernen

UX design er på alles læber – men hvad er det egentlig for en størrelse? Og hvordan spiller UX design sammen med adfærdsvidenskaben? Det ser vi nærmere på i denne artikel. 

Hvad er UX design?

UX design står for User Experience design og er et paraplybegreb, der dækker over interaktionen mellem en lang række faggrene.

Ved at trække på indsigter på tværs af disse faggrene, tilstræber UX design, at skabe services, systemer og produkter med brugerens oplevelse i fokus.

De seneste år er UX design i stigende grad blevet synonym med user interface design (den røde cirkel i nedenstående figur), der især fokuserer på at udvikle bruger-centerede digitale løsninger. Det skyldes, ikke overraskende, at vi lever i et stadig mere digitaliseret samfund.

At designe til urhjernen

Selvom User Experience, som før nævnt, er resultatet af interaktionen mellem en lang række faggrene, har UX design sit ophav i adfærdsforskningen (den blå cirkel i ovenstående figur). Det er ikke helt tilfældigt.

Vi er nemlig alle udstyret med en hjerne, der anatomisk har været færdigudviklet i omkring 200.000 år siden. Det betyder, at vores nuværende evolution er mere kulturelt end biologisk betinget – og at vi således navigerer i moderne (digitale) omgivelser med en urgammel hjerne, der håndterer stimuli på stort set samme måde, som den gjorde for 200.000 år siden (Jensen et al., 2017).

Når vi derfor designer produkter, services eller systemer i dag, er det nødvendigt at tage højde for, at vi alle render rundt med en urhjerne.

Den forudsigeligt irrationelle hjerne

Vores hjerne er dyr i drift. Den sluger mere end 20% af vores daglige energiforbrug, og prøver derfor automatisk at spare på mere kompleks, bevidst og refleksiv processering af stimuli – hvad Daniel Kahneman kalder System 2. Dette system aktiveres normalt kun ved mere krævende arbejdsopgaver (Kahneman, 2013).

Resten af tiden kører vi så vidt muligt på autopilot ved hjælp af System 1, der – modsat System 2 – tillader os at navigere i hverdagen og træffe valg hurtigt, intuitivt og ubevidst, ved hjælp af en række mentale genveje og tommelfingerregler (heuristics og biases) (Kahneman, 2013).

Ulempen er dog, at selvsamme mentale genveje og tommelfingerregler ofte gør vores adfærd systematisk og forudsigelig irrationel. Selvom System 1 er effektivt, så er det ikke optimalt. Det er netop her, at UX design bliver aktuelt.

Istedet for at designe til illusionen om den rationelle bruger, bør vi designe til System 1. Produkter, services og systemer skal være intuitive og nemme at navigere, så vores hjerne ikke skal bruge unødig energi på at forstå hvordan de skal bruges. Så falder brugeren nemlig fra – eller mistolker brugen af dit produkt, service eller system.

Lincon’s lærestreg

Et eksempel på hvor afgørende det er, at designe med udgangspunkt i menneskets intuitive, ubevidste perception, kommer til udtryk i følgende eksempel. Her ses et kontrolpanel fra en topmodel fra Lincon i 2015.

Lincon havde her valgt at placeret S og start/stop ved siden af hinanden. En ubetydelig designformalitet, tænker du måske, der ikke desto mindre fik fatale konsekvenser.

S står nemlig for “sport” og aktiveres normalt, når brugerne kører i høj fart og har begrænsede kognitive kapaciteter til at fokusere på andet end at holde øjnene på vejen og de omgivende bilister. Brugerne er, med andre ord, igang med en vaskeægte System 2-øvelse.

Når brugerne derfor skulle aktivere S, skete det flere gange, at de istedet kom til at trykke på start/stop – midt på en motorvej. En uheldig kombination. Designet af kontrolpanelet tog med andre ord ikke højde for den måde, vi processer stimuli under hurtig kørsel. 

Resultatet var, at Lincon var nødt til at tilbagekalde 13,574 biler og ændre rækkefølgen af knapperne, så S og stop/start blev adskilt. Det virkede. Designet talte nu til vores urhjerne og forhindrede yderligere trafikuheld.

Eksemplet er med til at understrege hvordan umiddelbart ubetydelige designvalg, kan have afgørende betydning i mødet og samspillet med brugeren. Adfærdspsykologi er således et central element i udvikling af fremtidens funktionelle og brugervenlige produkter, services og systemer.

Referencer

Jensen, N.H, Lieberoth, A. & Dalsgaard, T. (2017): Adfærdsdesign, plurafutura publishing 

Kahneman, D. (2013): Thinking, Fast and Slow, Farrar Straus & Giroux