COVID-19 #2: Hvorfor blomstrer misinformation i krisetider?

Covid-19 raserer på verdensplan. Det samme gør informationer og misinformationer om virussen. Vi oplever i disse dage en misinfodemic – en epidemi af misinformation om virussen. Men hvorfor blomstrer rygter og konspirationsteorier netop i krisetider? Det ser vi på fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.

Usikkerhed yngler rygter

Spredningen af misinformation er ikke et nyt fænomen, og slet ikke når det kommer til sundheds- og sygdomsrelaterede emner. Tænk blot på mængden af anti-vaccine posts på sociale medier og spredningen af disinformation om Ebola i Den Demokratiske Republik Congo.

Mængden af misinformation under netop Corona-krisen er dog ny. Digitale medier giver nemlig nye muligheder for (smitte)spredning af misinformation (for ny at blive i sygdomsterminologien). Dette til trods for, at sociale medier kæmper for at holde misinformationen nede.

Du har måske allerede hørt rygter om alternative kure mod Corona og scrollet ned over artikler med konspirationsteorier om, at virussen er relateret til 5G.

Men hvorfor blomstrer misinformation netop under krisetider?

Psykologen Steven Taylor peger på to afgørende faktorer: følelsen af usikkerhed og situationens alvor. Corona er fortsat en ny og uafklaret sundhedstrussel (usikkerhed), der breder sig på global plan, og efterlader utallige dødsfald og kriseramte stater i sit kølvand (situationens alvor). Rygter og konspirationsteorier fungerer her som coping-mekanisme: de udfylder hullerne i den viden, vi stadig mangler om virussen, og dulmer derved vores følelse af usikkerhed og angst. Rygter og konspirationsteorier hjælper os derved – i lighed med religion – med at forklare det uforklarlige, og skabe mening i en ellers meningsløs situation. 

Rygter er lettere at huske

Hvad mere er, så har rygter ofte den særlige egenskab, at de er lette at huske. Det skyldes, at de typisk er anekdotiske og sensationelle, hvilket er klassiske kognitive ingredienser, der skaber tro.

Omvendt er de faktuelle detaljer, der skal til for at tilbagebevise et rygte, nuancerede og komplekse, hvilket gør dem sværere at huske.

Selvom traditionelle mediekanaler derfor forsøger at addressere misinformationen ved at tilbagebevise den, kan deres ellers gode indsats være forgæves. Og hvad værre er, så kan deres indsats faktisk give bagslag og istedet fremme spredningen af misinformation.

Når debunking smider brænde på bålet

Det lyder umiddelbart intuitivt, at tilbagebevisning af rygter og konspirationsteorier har en positiv effekt: at befolkninger bliver mere oplyste og derved træffer informerede beslutninger.

Desværre kan forsøget på at aflive misinformation – noget kontraintuitivt – smide mere brænde på bålet, ved at gøre misinformationen top-of-mind hos modtageren.

Adfærdsvidenskabelig forskning peger nemlig på, at vi er mere tilbøjelige til at tro på en påstand, når vi har hørt den før – især hvis den er blevet gentaget flere gange for os. Den bliver simpelthen mere troværdig – også selvom vi ved, at den er falsk. 

Det skyldes, at vi er biologisk kodede til at være ekstra sensitive overfor stimuli, der føles velkendt. Til gengæld er vi elendige til at huske hvorfra og under hvilke omstændigheder denne følelse af velkendthed er opstået. Og det er netop dette spændingsfelt, der gør os modtagelig overfor rygter og konspirationsteorier.

Dette er bl.a. påvist i er en række studier af Skurnik et al. (2005). Her blev forsøgspersoner præsenteret for forskellige helbredsorienterede påstande, som man ofte møder på sociale medier og blogs. Hver påstand var tydligt markeret som enten sand eller falsk. Da forsøgspersonerne umiddelbart efter forsøget blev spurgt, hvilke påstande, der var sande og falske, svarede de – ikke overraskende – rigtigt. Men da de blev spurgt kun et par dage senere, svarede forsøgspersonerne ud fra en følelse af velkendthed – og accepterede nu i flere tilfælde falske påstande som sande.

Dette gælder især for personer, der har begrænset kognitiv kapacitet i forhold til at regulere deres working memory (Hasher & Zacks, 1988). En kapacitet, der reduceres med alderen, hvorfor ældre borgere muligvis kan være mere tilbøjelige til at falde for fake news. Det samme gælder personer, med begrænsede meta-kognitive evner (at kunne regulere og evaluere vores egen tænkning). Evner, der styrkes under uddannelse.

Det er dog ikke ensbetydende med, at kun ældre og lavtuddannede falder for misinformation: vi har alle de iboende kognitive mekanismer, der gør os modtagelige overfor rygter og alternative forklaringer – især i usikre tider, hvor det, der defineres som sand viden, skifter fra dag til dag, uge til uge. 

Fokus på valid og konkret information

Hvis vi derfor skal misinformation bedre til livs, bør medierne istedet fremme og gentage valid information, således at denne information bliver top-of-mind hos modtageren.

Samtidigt er det centralt, at denne information kommunikeres enkelt, præcist og konkret, således at den er nemmere at huske.

Referencer

Hasher, L. & Zacks, R. T. (1988): Working Memory, Comprehension, and Aging: A Review and a New View. The Psychology of Learning, pp. 193-225 

Skurnik, I., Yoon, C., Park, D. C., & Schwarz, N. (2005): How Warnings about False Claims Become Recommendations. Journal of Consumer Research, Vol. 31, No. 4 (March 2005), pp. 713-724

 

 

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *