I timerne og dagene efter lockdown blev annonceret, skete der noget besynderligt i supermarkederne landet over: danskerne hamstrede – og især toiletpapir. Det samme gentog sig i andre lande, hvilket ikke gør det til et unikt dansk fænomen. Tværtimod. Hamstring – eller panic buying – er en naturlig reaktion på usikkerhed og fare.
Følelsen af panik
Danmark er normalt en tryg lille boble. Det er sjældent, at vi rammes af livstruende hændelser – såsom tsunamier, tornadoer og skovbrande. Da statsministeren derfor erklærede lockdown med alvorstunge ord – der tilnærmelsesvis mindede om besættelsesretorikken under 2. verdenskrig – opstod der folkepanik. Danskerne valfartede ned i supermarkederne og hamstrede – til trods for, at statsministeren netop havde erklæret, at der var varer nok til alle.
Ifølge Steven Taylor, forfatter til The Psychology of Pandemics, kan hamstring forklares som resultat af kontroltab, angst og usikkerhed.
I tilfældet af naturkatastrofer, ser vi ofte, at folk forbereder sig på en fortstående tornado, skovbrand eller tsunami ved at købe de mest nødvendige varer og pakker de mest nødvendige ting. Det kaldes disaster preparation.
Men en pandemi er en ny situation. Vi aner ikke hvor længe den vil vare og hvordan den vil ramme. Covid-19 er en usynlig, mikroskopisk fjende, som verdenssamfundet fortsat forsøger at forstå og kortlægge. Usikkerheden afføder følelsen af kontroltab – hvilket i samme åndedrag afføder følelsen af panik og angst. For at genvinde en følelse af kontrol, opstår irrationel panic buying, eller på dansk hamstring. Selvom håndhygiejne og social distance er de bedste virkemidler mod virussen, virker det for hverdagsagtigt og udramatisk i øjeblikket – man skal føle, at man aktivt gør noget for at forbedrede sig på den fortstående krisetilstand.
Mennesket bruger nemlig mentale tommelfingerregler til at måle graden af fare. Det sker helt ubevist og instinktivt, og på baggrund af tidligere erfaringer med eller viden om farefulde situationer. Hvis vi ikke tidligere har mødt en lignende situation, er risikoen for, at vores hjerne overvurderer faren ved situationen, langt højere. Vi er biologisk betingede til at være opmærksomme på nye trusler.
Hamstring blev f.eks. også observeret tilbage i 1962 under Cuba-krisen, hvor angsten og usikkerheden for en atomkrig fik amerikanske familier til at hamstre nok mad og vandflasker til at overleve en reel atomkrig. Det samme var tilfældet ved overgang til århundredeskiftet. Y2K-katastrofen lurede lige om hjørnet – troede man – hvilket potentielt kunne afføde en finansiel krise eller få missiler til at selvaffyre. Det fik folk verden over til ikke kun at hamstre mad og vandflasker, men også penge. US Treasury stod endda klar til at printe $50 milliarder ekstra hvis amerikanerne skulle begynde at panikhamstre efter årtusindeskiftet.
Men hvorfor lige toiletpapir?
Umiddelbart lyder argumentet rationelt: Toiletpapir har længere holdbarhed end de fleste andre varer på hylderne, og kan derfor opbevares under en potentiel kriseperiode.
Det er dog langt de færreste der hamstrer toiletpapir alene ud fra denne betragtning. Når vi oplever at andre omkring os hamstrer toiletpapir, og hylden med toiletpapir bliver mere og mere tom i forhold til de andre hylder, så har det en selvakkumulerende effekt: vi sammenligner vores egen adfærd med andres adfærd i supermarkedet, og følger lemming effekten – også selvom vi har toiletpapir nok derhjemme.
Hamstring taler nemlig til vores iboende loss aversion: vi foretrækker at undgå tab frem for at opnå tilsvarende gevinster. At miste 100 kr. føles værre end at vinde 100 kr. Så hvis vi undlader at hamstre toiletpapir lige nu og her, men senere opdager, at vi rent faktisk burde have gjort det, vil vi føle det som et tab. Så hellere brænde inde med otte pakker ekstra toiletpapir efter Corona-krisen.
At sociale medier yderligere bidrager til følelsen af panik og knaphed, gør ikke hamstringen bedre.
Det bliver derfor interessant at følge hvor langt tid der går, før hamstringen aftager og danskerne vænner sig til The New Normal: En verden i karantæne.
Referencer
Kahneman, D., & Tversky, A. (1979). Prospect theory: An analysis of decision under risk. Econometrica, 47, 263-291.
Taylor, S. (2019). The Psychology of Pandemics – Preparing for the Next Global Outbreak of Infectious Disease. Cambridge Scholars Publishing.
